Prismatch

Du er garanteret den bedste pris

14 dages prøveperiode

På alle scootere og el-kørestole

Dansk Support

Nem og tilgængelig kundesupport

Gratis Levering

Gratis levering til døren

Handelsbetingelser

Kontaktinformation

DanMedica ApS
Guldborgvej 21, 3. th.
2000 Frederiksberg
CVR: 44866188

Betaling

Alle beløb, der fremgår på DanMedicas hjemmeside, er angivet i danske kroner (DKK), inklusive moms og leveringsomkostninger.

DanMedica tager imod betalinger med Faktura, Dankort, Visa/Dankort og Visa. Vi pålægger ikke kundens køb nogen former for transaktionsgebyr.

Levering

DanMedica leverer kun varer til Danmark. Leveringstiden for kundens ordre afhænger af produktet. Ved bestilling i weekender og på helligdage sendes varen afsted første hverdag.

Skulle der i særlige tilfælde være forlænget leveringstid, giver DanMedica besked på e-mail eller telefon.

Vi leverer til Danmark, dog ikke Færøerne og Grønland. Der er fragttillæg i forbindelse med levering til ikke-brofaste danske øer.

Alle leverancer fra DanMedica leveres hurtigst muligt og inden for rimelig tid.

DanMedica er ikke ansvarlig for noget driftstab, indtjeningstab eller andre indirekte tab som følge af eventuel forsinkelse med leveringen. DanMedicas eventuelle erstatningsansvar for forsinkelser kan ikke overstige et beløb, der svarer til det fakturerede beløb for den pågældende ydelse.

DanMedica forbeholder sig ret til at anvende underleverandører til opfyldelse af sine forpligtelser over for kunden.

Retur og Fortrydelsesret

Når kunden handler på DanMedicas webshop, tilbyder vi 14 dages fuld returret gældende fra den dag, forbrugeren modtager sin ordre. Hvis kunden vælger at returnere en vare, skal vedkommende selv dække eventuelle returneringsomkostninger og vælge en transportør. Varen skal leveres tilbage i original emballage. DanMedica kan også arrangere returnering for kunden mod et gebyr.

Forbrugeren skal meddele sin fortrydelse til DanMedica senest 14 dage efter købet og returnere varen inden for 14 dage efter at have meddelt beslutningen om at benytte fortrydelsesretten. Meddelelsen om fortrydelse skal sendes via e-mail til kontakt@danmedica.dk med tydelig angivelse af ønsket om at benytte fortrydelsesretten.

Vurderingen af varens stand er op til DanMedica.

Prøveperiode

For el-kørestole og scootere tilbyder DanMedica en særlig prøveperiode. Kunden kan returnere disse produkter inden for prøveperioden, men de skal leveres tilbage i original emballage og være salgsbare. Hvis produktet for eksempel er blevet brugt udendørs, må der ikke være spor af dette på dæk eller andre steder. Bemærk venligst, at kunden ikke får pengene retur for leveringsomkostninger, og skal selv betale for omkostningerne ved returneringen.

Denne prøveperiode giver forbrugeren mulighed for at teste produktet i eget hjem og sikre, at det opfylder behov og forventninger før endeligt køb.

Vurderingen af varens stand er op til DanMedica. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan varen betragtes som brugt og dermed have en forringet værdi. Dette betyder, at kunden ved fortrydelse af købet kun vil få en del af købsbeløbet retur.

Ved spørgsmål om vores returpolitik eller prøveperiode, kontakt os venligst på kontakt@danmedica.dk.

DanMedica kan varetage fragt ved returnering inden for prøveperioden. Priserne er som følger:

  • Produkter over 35 kg: 700 kr i forsendelse
  • Produkter under 35 kg: 300 kr i forsendelse

Dette kræver, at kunden inden for de 14 dage har gjort DanMedica opmærksom på, at de ønsker at få produktet afhentet og returneret.

Reklamationsret

I henhold til den danske købelov gives der 2 års reklamationsret på produkter købt hos DanMedica. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Kunden skal meddele reklamationen til DanMedica i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses en måned som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

Reklamationsretten gælder ikke for fejl eller skader, der skyldes forkert betjening af produktet.

Hvis kunden oplever en fejl ved et produkt, vil DanMedica først forsøge at løse problemet over telefonen. Hvis dette ikke er muligt, beder vi kunden om at sende en video, der viser produktets fejl, så vi kan videresende den til vores eller leverandørens tekniker.

Hvis produktet skal sendes retur:

  • Brugerfejl: Hvis det viser sig, at fejlen skyldes forkert brug, er det kundens ansvar at dække fragtomkostningerne.
  • Produktionsfejl: Hvis fejlen skyldes en produktionsfejl, dækker DanMedica alle fragtomkostninger.

Persondatapolitik

Når kunden køber varer hos DanMedica og selv videregiver oplysningerne, modtager vi kundedata. Som dataansvarlig behandler DanMedica personoplysninger sikkert og fortroligt. Kundens personoplysninger bliver kun anvendt og opbevaret til de formål, de er indsamlet til.

Vi anvender tredjeparter til behandling af nogle af vores oplysninger, blandt andet i vores fragthåndtering, som ikke er udviklet af DanMedica. Vi har indgået databehandleraftaler med vores partnere som garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.

Klagemuligheder

Kunden kan sende en e-mail til kontakt@danmedica.dk eller ringe på +45 29 16 04 46 for at komme i kontakt med DanMedica, stille spørgsmål eller indgive en klage.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning sammen, kan kunden benytte en af følgende muligheder for at klage:

  • Center for Klageløsning, via klageportalen ved Nævnenes Hus. Gå til klageportal.
  • Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
  • Hvis forbrugeren har bopæl i et andet EU-land, kan klagen indgives via EU-Kommissionens online klageportal. Gå til EU klageportal.

Ved indgivelse af klage skal kunden anvende vores e-mail kontakt@danmedica.dk.

Andet

DanMedicas varer er opbevaret på lager hos vores producenter. Vi har også demo- eller returmodeller, som er tilgængelige for hurtigere levering.

Vi tilbyder prismatch under følgende vilkår:

  • Varen skal være tilgængelig på lager eller kunne købes hos en autoriseret forhandler.
  • De varer, der sammenlignes, skal være identiske med hensyn til tekniske specifikationer, mærke og udseende.
  • Dokumentation for de ovenstående krav skal kunne fremlægges.

 

Prismatch gælder ikke for:

  • Åbningstilbud.
  • Demo-, outlet- eller udstillingsmodeller.
  • Varer solgt af udenlandske forhandlere.
  • Forhandlere uden dansk CVR-registrering.