Et opråb til beslutningstagere, fagfolk og samfundet: Hvis vi vil bevare en værdig ældrepleje, må vi tænke mennesker og teknologi sammen.

Et samfund i ubalance

Overalt i Danmark mærkes konsekvenserne af en aldrende befolkning. Plejehjem, hjemmepleje og kommunale sundhedstilbud er under pres, og medarbejderne løber stadig hurtigere for at få enderne til at mødes.

Ifølge Redegørelse om ældreområdet 2025 fra Ældreministeriet er mere end én million danskere nu over 67 år – og tallet vokser hurtigt. I 2024 var 1.097.000 personer over 67 år, og i 2040 forventes antallet at være 1.390.000. I 2070 vil tallet nå hele 1.567.000.

“Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at stå med en alvorlig velfærdskrise om ganske få år, hvor der ganske enkelt ikke er nok medarbejdere til at tage sig af vores ældre. Arbejdskraft er den vigtigste valuta, hvis kommuner og regioner skal kunne levere tilstrækkelig pleje og omsorg. Det er den altoverskyggende udfordring.”
– Ældreminister Mette Kierkgaard, 3. maj 2025

Når hænderne ikke rækker

Redegørelsen dokumenterer, at stillinger som social- og sundhedsassistenter ikke blev besat i 12 % af rekrutteringsforsøgene i 2024, mens 15 % af SOSU-hjælperstillingerne stod tomme. Samtidig arbejder hele 71 % af medarbejderne på ældreområdet i kommunerne på deltid – langt flere end gennemsnittet for kommunalt ansatte, som ligger på 38 %.

Tallene afspejler en sektor, hvor viljen er stor, men ressourcerne små. FOA og Ældre Sagen har gentagne gange advaret om, at mange plejehjem er “presset til bristepunktet.” Den nyeste undersøgelse, udført af VIVE for de to organisationer, viser markante geografiske forskelle i bemanding – især på nattevagter.

I Middelfart er én medarbejder på nattevagt i weekenden ansvarlig for 14 ældre borgere, mens kollegaen i Mariagerfjord skal tage sig af næsten 29. Samtidig kan 77 % af beboerne ikke gå på toilettet selv, og mange lider af demens.

“Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder pga. den ringe normering.”
– Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, juli 2025

Et arbejdsmiljø på kanten

Den hårde virkelighed mærkes dagligt blandt SOSU-personalet. Mange beskriver et arbejdsliv præget af tidspres, tunge løft og dårlig samvittighed over ikke at kunne give den pleje, de ønsker.

“Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Hvis flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen, må vi gøre op med de kritiske normeringer. Vi er nødt til at skabe et sundere arbejdsmiljø og give medarbejderne frihed til at løse opgaverne klogt.”
– Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, juli 2025

Vi kan ikke uddanne os ud af problemet

Selv med nye rekrutteringsinitiativer og bedre lønforhold vil Danmark ikke kunne uddanne sig ud af problemet. Ældreministeriet peger på, at der allerede om 10 år risikerer at mangle 15.000 SOSU’er – og det tal stiger år for år.

“Det trækker gevaldigt op til den perfekte storm. Vi har taget store skridt i den rigtige retning med SOSU-aftalen, lønløftet, skattereformen og ældrereformen, men der er behov for at sætte alle sejl til. Vi skal bruge alle redskaber i den politiske værktøjskasse.”
– Mette Kierkgaard, Ældreminister, 3. maj 2025

Teknologi og hjælpemidler som en del af løsningen

Når der ikke er hænder nok, må vi tænke klogere. Moderne hjælpemidler og velfærdsteknologi kan være en afgørende del af løsningen – ikke som erstatning for mennesker, men som støtte, der frigør tid, forebygger nedslidning og giver borgerne mere selvstændighed.

1. Forflytning og løft – mindre belastning, mere sikkerhed

Elektriske personløftere, loftlifte og mobile løftearme kan reducere risikoen for arbejdsskader og fysisk overbelastning markant. De giver samtidig borgeren en mere værdig og tryg oplevelse under forflytning – en vigtig del af god omsorg.

2. Mobilitet og adgang – at bevare selvhjulpenhed

Platformslifte, ramper, rampeskinner, trappeklatrere og hjælpemotorer til kørestole kan gøre ældre mere mobile i eget hjem eller på plejehjem. Jo mere en borger kan selv, jo mindre afhængighed – og jo mere tid får personalet til de opgaver, der kræver nærvær og omsorg.

3. Pleje og bad – ergonomi for både borger og personale

Badestole, toiletstole & bækkenstole gør hverdagsplejen mere sikker og værdig. De mindsker fysisk belastning og gør det muligt for medarbejderen at arbejde i en god stilling, hvilket igen reducerer sygefravær.

4. Evakuering og sikkerhed – tryghed i kritiske situationer

Evakueringsudstyr og trappelifte sikrer, at både borgere og ansatte kan agere roligt og sikkert i nødsituationer. Når teknologien fungerer, giver den ro – ikke kun i krisesituationer, men i hele plejehverdagen.

Digitale løsninger frigør tid til det menneskelige

Digitale omsorgssystemer, stemmestyring og tablets i plejen kan spare medarbejderne for værdifuld tid på papirarbejde. Skærmbesøg og digitale træningsapps giver mulighed for at supervisere borgere på afstand og forebygge indlæggelser.

Disse løsninger giver ikke mindre omsorg – de giver mere tid til omsorg. Når medarbejdere ikke skal kæmpe med dokumentationssystemer eller tunge rutiner, får de overskud til det, som virkelig betyder noget: relationen til de ældre.

Et bedre arbejdsmiljø skaber bedre pleje

Forskning og erfaring viser, at arbejdsmiljøet hænger direkte sammen med kvaliteten af plejen. Når medarbejdere trives, falder sygefraværet, og borgerne får bedre kontinuitet og omsorg. Teknologi og hjælpemidler er ikke et ekstra lag, men en investering i et bæredygtigt arbejdsmiljø – et redskab til at fastholde erfarne medarbejdere og forebygge nedslidning.

“Vi er nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området. Det handler også om at give medarbejderne frihed og sunde arbejdsforhold.”
– Tanja Nielsen, FOA, juli 2025

Et fælles ansvar

Mangel på personale i ældreplejen kan ikke løses med ét greb. Det kræver et samlet løft, hvor uddannelse, arbejdsmiljø, teknologi og ledelse tænkes sammen.

“Vi skal have alle redskaber i brug, hvis vores velfærdssamfund fortsat skal kunne levere varen.”
– Mette Kierkgaard, Ældreminister, 3. maj 2025

Investering i hjælpemidler er investering i mennesker

Når en borger kan komme sikkert i bad med hjælp fra et moderne hjælpemiddel, eller når personalet kan arbejde uden at få ondt i ryggen, skaber det værdi langt ud over økonomien. Det giver livskvalitet, arbejdsglæde og værdighed.

Derfor bør teknologiske og ergonomiske hjælpemidler ses som en kerneinvestering i fremtidens ældrepleje – ikke som ekstraudstyr. Hver løftearm, hver platformslift og hver digitale løsning repræsenterer ikke kun effektivitet, men menneskelig omsorg i en ny form.

Et opråb – ikke et salg

Denne artikel er ikke skrevet for at sælge produkter, men for at understrege, at Danmark har brug for handling. Vi står midt i en stille krise, hvor både borgere og medarbejdere betaler prisen for for mange års tøven.

Teknologi alene redder os ikke – men uden den, kan vi ikke redde velfærden.

Investering i hjælpemidler er investering i mennesker.
I tryghed, værdighed og fremtidens ældrepleje.

Kilder

• Ministeriet for Ældre: Minister på baggrund af nye tal: Mangel på arbejdskraft er den altoverskyggende udfordring
• FOA & Ældre Sagen: Ældre Sagen og FOA slår alarm efter ny undersøgelse: Plejehjemmene er presset til bristepunktet