Beskrivelse
Bliv i dit hjem – og tag trappen uden bekymring
For mange er trappen det første, der begynder at føles usikkert. Man holder fast i gelænderet, tager et trin ad gangen og undgår måske at gå op eller ned, hvis man er alene hjemme. Acorn 130 er lavet til netop den situation: Du sætter dig, spænder selen og kører roligt op eller ned – hver gang.
Vi har valgt Acorn, fordi de har over 30 års erfaring med stolelifte og er kendt for høj driftssikkerhed. Liftene produceres i Europa, og Acorn har en gennemsnitlig bedømmelse på 4,8 ud af 5 på Trustpilot.
Sådan foregår det
Du skal ikke selv finde en montør eller koordinere noget. Sådan ser forløbet ud fra første opkald til første tur:
1
Du kontakter os
Ring, eller bestil direkte her på siden. Vi tager en snak om din trappe og din hverdag.
2
Du får en enkel opmålingsguide
Vi sender en kort guide på mail. Du svarer med adresse, hvilken side liften skal sidde i, og hvornår montagen passer dig.
3
Liften bliver monteret
Skinnen skrues fast i trappetrinnene, og liften sættes op hjemme hos dig.
4
Du er klar til første tur
Sæt dig, spænd selen, og kør roligt op eller ned.
Sikkerhed på hver eneste tur
Det vigtigste ved en trappelift er, at du stoler på den. Derfor er Acorn 130 bygget med flere lag sikkerhed:
- ✓Drejesæde i toppen – sædet drejer, så du stiger af med front mod gangen og ikke mod trappen.
- ✓Sikkerhedssele – du sidder fast, hele vejen op og ned.
- ✓Blød start og stop – liften sætter roligt i gang og bremser blødt, så der ikke kommer ryk.
- ✓Kører på batteri – batterierne oplades automatisk, og liften virker også, hvis strømmen går.
- ✓Nødstop – du kan altid stoppe liften med det samme.
- ✓Fjernbetjening – så liften kan sendes op eller ned, hvor du skal bruge den.
- ✓Diagnostisk display – viser, hvis der er noget, liften skal have tjekket.
Fylder næsten ikke på trappen
Når liften ikke er i brug, foldes sæde, armlæn og fodstøtte op. Så fylder den kun 31 cm fra væggen, og resten af familien kan bruge trappen som normalt.
Hvis skinnen i bunden står i vejen for en dør eller en gang, kan du tilkøbe en elektrisk foldbar bundskinne (12.100 kr.), som folder sig væk, når liften ikke står nederst.
Er Acorn 130 det rigtige valg for dig?
Liften passer til dig, hvis:
- ✓din trappe er lige, uden sving eller repos
- ✓trappen er indendørs
- ✓du vejer under 127 kg
- ✓du gerne vil blive boende og bruge hele dit hjem
Har din trappe et sving, så ring til os. Så passer denne model ikke, men vi hjælper dig gerne videre.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis strømmen går?
Liften kører på batteri, så du kan stadig komme op eller ned.
Skal der bores i væggen?
Nej. Skinnen skrues fast i trappetrinnene, ikke i væggen. Bor du til leje, skal ejeren være indforstået med monteringen.
Hvad hvis min trappe er længere end 5 meter?
Skinnen kan forlænges. Ring til os, så finder vi den rigtige løsning og pris.
Kan andre stadig bruge trappen?
Ja. Når liften er foldet sammen, fylder den kun 31 cm, og trappen kan bruges som normalt.
Kan jeg få tilskud fra kommunen?
Liften har HMI-nr. 73428, som kommunen kan bruge i din sag, hvis du søger om hjælpemidler.
Tal med et menneske, før du beslutter dig
Ring til Hasse på +45 53 73 17 19 eller Morten på +45 53 73 17 18. Vi sidder klar mandag–torsdag 9–16 og fredag 9–15.
Anmeldelser
Der er endnu ingen anmeldelser